Bygherrerådgivning

Professionel og erfaringsbaseret rådgivning om tekniske anlæg i bygninger

Som rådgivere sikrer vi, at alle tekniske og praktiske aspekter omkring bygningers el-tekniske installationer, vand, HVAC (varme, køl, ventilation) og bygningsautomatik bliver håndteret korrekt.

Vores byggetekniske rådgivning omfatter bygherrerådgivning i forbindelse med nybyggeri og renovering, ejendomsudvikling og driftsoptimering samt teknisk due diligence.

Bygherrerådgivning

Med vores rådgivning forløber etableringen af de tekniske anlæg i dit byggeprojekt effektivt, inden for budgettet og tidsrammen, samtidig med at alle tekniske krav og kvalitetsstandarder overholdes. 

Vi rådgiver på alle stadier i projektet, fra de indledende faser til aflevering og opfølgning. Vores tilgang er altid helhedsorienteret, og vi arbejder tæt sammen med dig for at sikre, at dine interesser bliver beskyttet.

Når du vælger teknisk bygherrerådgivning, får du adgang til den ekspertise og de ressourcer, der er nødvendige for at sikre, at de tekniske installationer i byggeprojektet bliver gennemført effektivt og med høj kvalitet. 

Ejendomsudvikling og driftsoptimering 

De tekniske installationer spiller en stadig mere afgørende rolle for ejendommenes værdiansættelse. Ejendomme med langtidsholdbare løsninger, høj driftssikkerhed, godt indeklima, lavt energiforbrug og høj grad af bæredygtighed værdisættes højere. 

Som tekniske rådgivere bidrager vi til at fremtidssikre dine ejendomme med:

Uanset om du står over for en energirenovering, teknisk opgradering eller ny anvendelse på ejendomme, hjælper vi dig med at balancere teknik, økonomi og bæredygtighed.

Teknisk due diligence

Ved køb, salg eller udvikling af en ejendom er det afgørende at kende bygningens reelle tilstand – både teknisk, økonomisk og driftsmæssigt. 

En teknisk due diligence er en systematisk gennemgang, der afdækker risici, skjulte fejl og behov for forbedringer af ejendommens el-tekniske installationer, vand, varme, køl, ventilation og bygningsautomatik. En due diligence skaber et sikkert grundlag for beslutninger – uanset om du er investor, bygherre, udlejer eller køber.

Den tekniske due diligence indeholder en gennemgang og vurdering af ejendommens fysiske og tekniske forhold. Vi opsummerer væsentlige tekniske risici og giver anbefalinger til eventuelle tiltag, der kan øge bygningens værdi, sikkerhed og bæredygtighed.

Cx & tekniq © 2026
Udarbejdet af Hviid Digital