Selvom gulvvarme er blevet den ubestridte standard i moderne etageboligbyggeri, fører projektering baseret alene på vejledning fra komponentleverandørerne ofte til en række uforudsete problemer i den praktiske drift. Det er problemer, som kunne være undgået, hvis systemdesignet i højere grad tog højde for varmeinstallationens samlede hydrauliske dynamik.
Fagspecialist hos Cx & tekniq Oliver Adam Birck Alstrup peger på, at det grundlæggende problem opstår, når man forsøger at skalere en enkeltstående løsning op til et komplekst system uden at justere de fundamentale parametre.
I mange etageejendomme ser man i dag en opbygning, hvor en pumpe i kælderen forsyner de lodrette primærstrenge via en differenstryksventil, mens hver enkelt lejlighed er udstyret med sin egen gulvvarmeunit. Problemet opstår, fordi disse units ofte er født med en pumpe og en kontraventil, der er dimensioneret til at drive et helt parcelhus.
”Det er netop denne overdimensionering, der skaber ubalance i systemet. I princippet har du et gulvvarmesystem i hver lejlighed, som har en alt for kraftig pumpe i forhold til den relativt lille modstand, der findes i rørsystemet på lejlighedens sekundærside,” siger Oliver Adam Birck Alstrup.
”Dertil kommer, at moderne byggeri er rigtig godt isoleret, så de vandmængder der skal til for at varme lejlighederne op, er relativt små. Samtidigt bliver pumperne stadigt mere effektive,” tilføjer han.
Indregulering for fuld kraft
Når specialisterne fra Cx & tekniq rykker ud for at indregulere disse anlæg, sker det typisk under forhold med fuld last i hele systemet, hvilket sjældent afspejler den dynamiske hverdag i en beboelsesejendom. I den daglige drift vil varmebehovet variere betydeligt fra lejlighed til lejlighed, og det er her, de driftsmæssige udfordringer for alvor manifesterer sig.
”Vi er ofte nødsaget til at klemme ventiler og stille pumperne ned til så lille en gennemstrømning, at der ikke skal mange urenheder til, før systemerne stopper til,” siger Oliver Adam Birck Alstrup og tilføjer, at de kraftige lokale pumper i værste fald kan få stigestrengens differenstryksventil til at lukke grundet modstridende trykpåvirkninger.
Ubalancen kan i visse driftssituationer føre til fænomener, hvor systemet bliver så ustabilt, at beboere i enkelte lejligheder oplever manglende varme, fordi overliggende eller omkringliggende enheder reelt trækker alt flowet til sig.
”Det er en direkte konsekvens af at “stable” selvstændige systemer oven på hinanden uden en koordineret styring. Selvom man i nogle tilfælde kan afhjælpe problemet ved at deaktivere differenstrykventilen på stigestrengen og gøre den statisk, så er dette blot er en nødløsning, som ikke adresserer sagens kerne,” siger Oliver Adam Birck Alstrup.
Omhyggelig projektering og granskning
For at opnå en stabil og energieffektiv drift bør man i stedet rette blikket mod mere præcis dimensionering af de enkelte komponenter. En mere ideel løsning vil i mange tilfælde være at anvende mindre dimensioner på selve gulvvarmeslangerne for at øge modstanden og kombinere dette med en dynamisk ventil på overgangen mellem primær og sekundær kreds i hver lejlighed.
Oliver Adam Birck Alstrup efterlyser generelt en mere omhyggelig projektering, hvor man tager højde for alt fra varmekilde og fremløbstemperatur til lejlighedernes forventede anvendelse.
”Særligt ved mindre boligenheder, såsom ungdoms- eller ældreboliger, kan det ofte svare sig at tænke helt nyt. Her kan det være en god løsning at placere både den dynamiske regulering og den fulde pumpekraft centralt, så lejlighederne modtager en forsyning direkte til termostaterne uden behov for lokale pumper,” siger han.
Det væsentlige budskab er, at standardløsninger sjældent er svaret på komplekse etagebyggerier. Ved at prioritere designgranskning og kvalitetssikring allerede i projekteringsfasen kan både bygherrer og entreprenører undgå de dyre og frustrerende driftsproblemer, der ellers opstår, når anlægget skal indreguleres kort før aflevering af byggeriet.
Skal vi tale sammen om dit projekt?
Udgivet d. 5. marts 2026